Fugl Phønix Trop

KUNNE DU TÆNKE DIG AT GI’ DIT BARN EN HÅNDFULD SUNDE VÆRDIER?

Fugl Phønix Trop er en spejdergruppe under De Gule Spejdere i Danmark. Vores spejderarbejde er apolitisk, ikke-religiøst og bygger på fem grundlæggende værdier:

· Fællesskab

· Samarbejde

· Ansvar

· Selvstændighed

· Beslutsomhed

Vi laver traditionelt spejderarbejdepakket ind i leg og gode oplevelser, udfordringer og konkurrence. Friluftsliveter selvfølgelig gennemgående i alle vores aktiviteter.

Besøg os på Apotekervej 17A, 4180 Sorø (bag Netto og Lidl)

 

Vil du vide mere?

Kontakt os på Facebook, fuglphonix-@-gmail.com eller 53 88 12 98.

 

 

LPT Danmarksmester i spejder – for 3. år i træk

Mod Bornholm med ærefrygt
Seks spejdere fra Fugl Phønix Trop – De Gule Spejdere i Sorø brugte igen i år de første fire dage af deres efterårsferie på at deltage i den årlige Landspatruljeturnering, som afholdes af deres korps – De Gule Spejdere i Danmark. Turneringen er korpsets såkaldte Danmarksmesterskab og efter fire dages intens dyst på spejderfærdigheder, samarbejde, udholdenhed og gåpåmod kåres altså Danmarks bedste spejderpatrulje.

Det var ikke uden en vis ærefrygt, at de seks spejdere i alderen 14-17 år fredag den 13. oktober begav sig mod Bornholm, hvor turneringen i år blev afholdt. Ugle-patruljen fra Fugl Phønix Trop er nemlig dobbelt Danmarksmester og er altså løbet med den samlede sejr de sidste to år. Ved afrejsen håbede spejderne og deres ledere at kunne generobre titlen, men umiddelbart var oddsene ikke på spejdernes side. Det er nemlig kun sket én gang tidligere i korpsets mere end 30-årige historie, at en patrulje er lykkedes med at erobre sejren hele tre år i træk.  

se mere her..

Bliv støttemedlem i Fugl Phønix Trop

Det er nu muligt at indmelde sig som støttemedlem i Fugl Phønix Trop for herigennem at vise sin opbakning til det gode spejderarbejde i troppen.
På nedenstående link kan du se mere og tilmelde dig.Se her

Spejdernes Lejrbål 2017

Af André Sæter Egeskov


Spejderne fra hele Sorø Kommune har været til et stort fælles lejrbål på Grønningen lørdag d. 22 april for at lære hinanden bedre at kende inden den store Spejdernes Lejr 2017. Spejdernes lejr 2017 har temaet ”Vi sætter spor” og det kunne ses til lejrbålet. Til dette lejrbål var der fælles lege, fællessange, spejderne lavede sketches og efter lejrbålet fik de tid til at snakke med hinanden.
I alt var der omkring 100-150 deltagende spejdere til lejrbålet lige fra børn i barnevognen til de gamle spejdere over 50. Alle kom på speeddating med hinanden, lavede sketches for hinanden og til sidst i en i en samarbejdsøvelse skulle de sidde på hinandens skød i en stor cirkel uden at røre jorden med andet end fødderne.
Stemningen ved lejrbålet var hyggelig og opstemt på Spejdernes Lejr 2017 og alle fik lært hinanden lidt bedre at kende. Så spejderne fik sat hver deres spor i hinanden, en bævergruppe fik sat spor på uniformen, ved at lave en sketch, i sammenhæng med dramamærket som de er i gang med og lejrbålet fik sat et spor mod Spejdernes Lejr 2017

Stifinderne på Turnering

Så er vi hjemme. Stifinderne har været så gode! De har samarbejdet og være gode ved hinanden hele vejen og været så selvstændige at vi bare har stået ved siden af og glædet os. Det førte til en samlet 3. Plads og præmier for bedste lejr, bedste mad, 2. Plads i turnout (opførsel og samarbejde) bedste hemmelige opgave (en læderpung) og bedste lejrbåls underholdning.

se mere her..

DEL PÅ:

De Gule Spejdere i Sorø

Info til nye medlemmer

Infoseddel kan ses her..

Folder om Gruppen

Vi har lavet en lille folder der i korte træk beskriver noget om gruppen den kan ses her..