Kære Spejdere og Forældre
Nu skal vi snart i gang med det årlige salg af Lillebrorlotteri
Da det er vores vigtigste uafhængige indtægtskilde, vil vi også i år gøre en ekstra indsats for at få et flot salg. Det giver os mulighed for at opfylde nogle af de ønsker vi har I gruppen.
Samtidig med salget, er det jo en god oplevelse sammen med andre spejdere, at præsentere uniformen for folk i byen.
Børnene får som sædvanligt ark og pengekat med hjem, og er meget velkomne til at foretage salg ved at stemme dørklokker i kvarteret, eller hvor de nu kommer frem.
Husk at der må sælges overalt i Danmark!
Vi hygger os under salget, og vil undervejs holde såvel humøret som sukkerbalancen ved lige.
Lederne er til stede ved salget, men det er nødvendig med hjælp fra nogle forældre også.
HUSK - hvert solgt ark giver 255,- kr. til spejdergruppens arbejde
Vi mødes bag Holberg Arkaden og sælger på følgende tidspunkter:
31. marts Kl. 10.00-13.00
14. april Hytte-weekend med Lillebrorsalg
28.april Kl. 10.00-13.00
Da vi kun sælger samlet på disse 3 dage forventer vi alle bakker op om initiativet.
HUSK: De mindste er dygtige sælgere - men har brug for stifindere og spejdere at følges med!
Lodderne må sælges fra d. 29. marts og sidste tilladte salgsdato er d. 20. maj
Vi har besluttet at prøve noget nyt i år, så sommerturen for Lillebrorsælgerne kommer til at gå til BonBon Land denne gang. Jeres familie er naturligvis også velkommen
Det bliver i år søndag den 10.juni
For at komme gratis med, kræves det at man har solgt 120 lodder.
Man kan selvfølgelig stadig komme med, selv om man ikke helt når dette,
men skal så selv betale restbeløbet. I får nærmere besked om turen når den nærmer sig.
Med Lillebror hilsen
Dorthe Klink
Stillevang 15, 4180 Sorø
Tlf.: 25 30 50 34