Vinterheike til Brorfelde

Vel hjemme fra en dejlig tur sidder jeg i min varme stol og tænker tilbage. Havde der været stjerneklart og havde vi haft en el-kedel med til var the, ja så havde turen jo været perfekt!

Men men, vejret kan ingen borge for… Det er jo en gammel sandhed… Men vintertur det blev til gengæld og det til fulde med sne og is og kolde nætter. Og hvor er det dejligt :-)

Tænk at vi måtte starte lørdag morgen med at grave traileren fri af sneen og derefter grave en rende ud gennem spejderpladsen. Hvem kan huske hvornår der sidst har været så meget sne? Ude på observatoriet gik vi og byggede snowiaks, som vores repræsentant fra de varme lande (Jay) døbte dem, meget rammende. Vi kom på tur rundt til observatoriets teleskoper, i bygninger der var så kolde at man kunne se sin egen ånde. Og man må sande at vi brugte meget energi på at holde varmen, for da klokken blev 13.30 og vi stadig hørte historier fra Las Palmas, ja så begyndte maverne at knurre og vi måtte forlade Hans Jørn og hans gode historier og fortrække tilbage til lejrpladsen og få tanket rugbrødsmotoren op.

Ud på tur i skoven kunne vi gå ad isede veje der sine steder var så glatte at bunker af spejdere havnede i grøften i et ordentling pulver af sne. Sjovt nok var der et par stykker som virkelig havde svært ved det med balancen… Som rigtige spejdere havde vi glemt kortet, hvem har også brug for den slags? I stedet tyede vi til moderne værktøj, en mobiltelefon med GPS som uvægerligt ledte os mod vest hvor vi troede det var nord. Den slags uundværlige remedier kan man altså roligt sætte sin lid til.

Vel hjemme i lejren, sænkede mørket sig og vi gik i gang med båltænding og aftensmad. Som Dorthe påpegede, det lignede snart en blå sommerlejr med at det grej. Tænk hvor vi ville have fundet plads til patruljekasser, bålfade og stål-treben i vores små rygsække? Det ville have været hårdt op af bakkerne i Brorfelde. Men vi gik ikke ned på udstyr! (altså med undtagelse af de få som tog posen på nakken og krøb ind på det lune stuegulv, men det er en anden historie) Dejlig mad der både smagte og lunede blev serveret af et par rovere og en flok spejdere der snittede og hakkede. De har lært det: Dem der laver mad skal ikke vaske op :-)

Og så var vi egentlig klar til poserne.

De unævnelige trak ind på stuegulvet mens spejdere og rovere bed de klaprende tænder sammen og blev i poserne til der var morgenmad. Et par hærdebrede karle, tog sig dog sammen og krøb ud i sneen hvor de isnende kolde bålfade ventede. Ilden var længe om at bide, så som en beredt gul spejder, kender man jo nogle triks: Her vil den ukendte læser sikkert tro vi taler om grangrene og flossede sisalstumper, men nej alle som observerede morgenens kamp mod det kolde stål vil bevidne at der blev brugt adskillige deciliter LAMPEOLIE til at give bålet kunstigt åndedræt. Hvad er det for manerer som sniger sig ind i vor trop?

Morgengrød som vi aldrig har smagt den før, den var jo ligefrem lækker, og så en hurtig oprydning. Så ventede dagens gulerod, en tur på bakken! Og hvilken bakke!! Lang, stejl og med godt tilkørt sne, wauw. Det blev til mange gode ture, både solo og i grupper. Med sneen fygende om ansigtet, klidren i maven og vild baldemassage. Og en god stak fantastiske billeder.

Tak for turen, glæder os allerede til sommerlejr og kanotur i Sverige. Håber den bliver lige så mindeværdig.

 
De Gule Spejdere | fuglphonix(at)fuglphonix.dk
Jyskweb 2008