INTRA

Login
 

Sommerlejren 2012

Gruppen er allerede godt i gang med planer for næste års sommerlejr, som går til Holstebro, hvor der bliver afholdt den største fælles spejderlejr i Danmark, Spejdernes Lejr 2012. Der forventes at deltage omkring 35.000 spejdere, så det bliver en kæmpe oplevelse for alle deltagere.
DANMARKS STØRSTE SPEJDERLEJR

FRA 21. TIL 29. JULI 2012
PRISEN for lejren er 1775 kroner. Det dækker lejren med mad og aktiviteter samt home hospitality. Internationale deltagere betaler selv transporten til og fra Danmark samt eventuel ekstra transport i forbindelse med home hospitality.
HOME HOSPITALITY er 2-3 dages ophold før lejren. Under opholdet hos en spejderfamilie eller i et spejderhus vil du opleve Danmark og landets kultur sammen med lokale spejdere. Du vil også blive inviteret til at deltage i en stor udendørs event sammen med 5000 andre deltagere.


LEJREN BYGGES OP SOM EN BY. Der bliver seks bydele, som deles op i kvarterer. Hvert kvarter vil bestå af spejdergrupper fra en kommune, men også internationale deltagere på lejren.
LEJRENS TEMA er: ”Vi møder hinanden, vi forandrer verden, jeg udvikler mig.”

FARVERIGE TEGN er et særligt lejr-kodesprog. De fungerer som blikfang, der både kan bruges sammen med lejr-logoet og alene. Alle kan udvikle tegn, blandt andet med tegn-generatoren på www.2012.spejderne.dk.


PROGRAMMET vil indeholde store ”aktivitets-bobler,” som man inden lejren skal tilmelde sig, men også frie aktiviteter, hvor man bare kan møde op. Der bliver også store arrangementer, både for hele lejren på én gang og opdelt i  aldersgrupper!


TILMELDING TIL LEJREN foregår i to etaper via www.2012.spejderne.dk – en forhåndstilmelding fra november 2011 og en endelig tilmelding i marts 2012.

 
LEJREN KAN FØLGESwww.2012.spejderne.dk  eller på Facebook-siden www.facebook.com/spejderneslejr2012

 

 
De Gule Spejdere | fuglphonix(at)fuglphonix.dk
Jyskweb 2008